Inkluderende undervisningsforløb i faget dansk - punktlæsende elever

Kompetenceområde under Fælles Mål: Læsning og fremstilling

Indskoling

Indhold

• Indledning
• Del 1 - Rammer og generel viden
• Formelle rammer for undervisning
• Når eleven er punktlæser
• Om det samlede vejlednings- og undervisningsmateriale
• Valg af læremidler og aktiviteter
• Repræsentationsformerne
• Redidaktisering og inddragelse af kompenserende læremidler
• Del 2 – Undervisningsforløb i faget dansk
• Forløbets mål
• Lærervejledning
• Lektionsplan
• Beskrivelse af aktiviteter
• Inspiration til det videre arbejde med inkluderende undervisning
• Digitale læringsmidler: Video og podcast

Indledning

Dette undervisningsforløb er et ud af i alt fire forløb, som er udarbejdet i projektet Læring i Øjenhøjde for at understøtte inkluderende undervisning af elever med alvorlig synsnedsættelse i fagene dansk, matematik og idræt. Projektet er gennemført med støtte fra Børne- og Undervisningsministeriets udlodningsmidler for undervisning.

En god modtagelse af elever med alvorlig synsnedsættelse eller blindhed i den danske grundskole, har stor betydning for, hvordan disse elever trives og udvikler sig fagligt.

Skolens undervisning i fagene og lærernes muligheder for at tilrettelægge inkluderende undervisning, har afgørende betydning for, hvordan elever med alvorlig synsnedsættelse eller blindhed har mulighed for at deltage i skolens almenundervisning.

Inklusion af elever med alvorlig synsnedsættelse og blindhed forudsætter, at lærerne er opmærksomme på at inddrage særlige didaktiske metoder og strategier i undervisningen, som understøtter elevens inklusion.

Formålet med disse undervisningsforløb er at imødekomme lærernes udfordring med at inkludere elever med alvorlig synsnedsættelse eller blindhed ved at formidle konkrete praksiseksempler fra undervisningen i grundskolen. Den viden, der formidles i materialerne, er inspireret af god praksis fra synsfaglige ressourcecentre i Norden og Europa og erfarne danske undervisere. Desuden har Synscenter Refsnæs inddraget egne erfaringer fra undervisning af elever med alvorlig synsnedsættelse eller blindhed.

Undervisningsforløbets hensigt er at inspirere fagprofessionelle – lærere, pædagoger, instruktører og andre - omkring elever med alvorlig synsnedsættelse eller blindhed til at skabe deres egne løsninger, der matcher de lokale forhold og som giver eleverne de bedste muligheder for at deltage fagligt og socialt i skolens hverdag. Målet er en så høj grad af inklusion som muligt.

De fire undervisningsforløb indeholder alle en generel vejledning, der beskriver de formelle rammer samt didaktiske og synspædagogiske overvejelser for undervisning af elever med alvorlig synsnedsættelse eller blindhed. Dertil kommer en fagspecifik forløbsbeskrivelse samt digital vejledning -og inspirationsmateriale i form af videoer og podcasts.

Undervisningsforløbene tager udgangspunkt i De udvidede læringsmål for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse (Synscenter Refsnæs, 2021), som det forventes at man er bekendt med. Ligeledes kan man med fordel læse Forløbsbeskrivelse. Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-18 år (Social- og Boligstyrelsen, 2020) for en generel indføring i hvorledes man med en målrettet, højt specialiseret indsats fremmer inklusion og samfundsdeltagelse for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse eller blindhed. Endelig er der megen nyttig viden at hente for lærere med punktlæsende elever i publikationen Sammen om punktskrift (DTHS og Synscenter Refsnæs, 2025).

God fornøjelse med det videre arbejde og husk at den lokale synskonsulent og Synscenter Refsnæs altid er parate til at formidle yderligere viden.

Del 1 - Rammer og generel viden

Formelle rammer for undervisning

Ifølge den danske folkeskolelov (Folkeskoleloven, 2024) har alle elever – herunder elever med alvorlig synsnedsættelse eller blindhed – ret til at deltage i den almindelige undervisning på lige vilkår med deres jævnaldrende, medmindre særlige behov nødvendiggør andre løsninger. Dette fremgår tillige af Artikel 24 i FN’s handicapkonvention (FN, 2009), som Danmark tiltrådte i 2009.

Folkeskoleloven bygger på et inklusionsprincip, hvor udgangspunktet er, at elever så vidt muligt undervises i den almindelige klasse. I § 3, stk. 2 fremgår det, at elever med behov for støtte skal tilbydes specialpædagogisk bistand – men dette er sekundært i forhold til målet om fuld deltagelse i den almindelige undervisning. Man kan søge yderligere information om dette i Børne- og undervisningsministeriets Regler om inklusion (Børne- og Undervisningsministeriet, 2024).

For elever med alvorlig synsnedsættelse eller blindhed indebærer dette, at de har ret til at modtage undervisning i almenklassen sammen med andre elever, hvis det er muligt med passende tilpasninger. Det er først, når tilpasning af undervisningen og brug af hjælpemidler ikke er tilstrækkeligt til at sikre et tilfredsstillende udbytte, at specialundervisning bliver aktuelt.

Skolen er forpligtet til at foretage de nødvendige tilpasninger, så eleven kan deltage i den almindelige undervisning. Dette omfatter bl.a. brug af digitale og optiske hjælpemidler, anvendelse af tilgængelige undervisningsmaterialer i eksempelvis punktskrift, forstørret tekst og lydfiler, undervisningsdifferentiering og støtte fra synskonsulenter, og anvendelse af tilgængelige digitale platforme og prøver. Desuden kan det omfatte tilknytning af en støtteperson. I forhold til brugen af en støtteperson bemærkes det, at det fortsat er den ansvarlige faglærer, som har ansvaret for at undervise alle elever i klassen, og at ansvaret for tilrettelæggelse og undervisning af elever med alvorlig synsnedsættelse eller blindhed ikke bør overdrages til støttepersonen.

Disse foranstaltninger skal sikre, at eleven kan deltage i undervisningen på lige fod med andre.

Alle kommuner har således pligt til at give alle elever et grundskoletilbud med henblik på, at den enkelte har et godt grundlag til videre uddannelse. I den forbindelse er det skolelederen på den enkelte skole, som har ansvaret for at vurdere hvorledes skolen kan imødekomme en elevs eventuelle særlige behov, ligesom lederen er ansvarlig for at skolen tilrettelægger et relevant undervisningstilbud i den almene klasseundervisning.

For at kunne imødekomme dette i forhold til elever med alvorlig synsnedsættelse forudsætter det, at de enkelte skoler iværksætter en højt specialiseret synsfaglig indsats. Dette er nødvendigt for at sikre, at eleven med alvorlig synsnedsættelse, kan deltage i fagrækken og obligatoriske emner samt prøver.

Alle skoler har mulighed for at trække på lokale synskonsulenter, ligesom Synscenter Refsnæs, Det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse herunder blindhed, kan bistå med materialeproduktion, rådgivning og relevante kurser.

Når eleven er punktlæser

Når der er en punktlæsende elev i klassen, er det vigtigt, at læreren forholder sig åbent og nysgerrigt til, hvad denne elev har brug for, så eleven kan deltage i undervisningen så vidt muligt på lige fod med de andre i klassen. Erfaringen viser, at det efterhånden vil blive en vane at medtænke elevens særlige behov, og dette vil helt sikkert have en betydning for elevens mod på at deltage i den fælles klasseundervisning.

I dette materiale anvendes forskellige betegnelser for elever, der af forskellige årsager og i forskelligt omfang ikke kan anvende synet i undervisningen. Nedenfor følger en forklaring af tre centrale betegnelser for disse elever:

• Betegnelsen ”elever med alvorlig synsnedsættelse” betyder, at eleven har en betydelig reduktion i synsevnen, der påvirker elevens evne til at deltage i undervisningen, leg og sociale aktiviteter. Afhængigt af graden af synsnedsættelse, vil eleven eksempelvis have problemer med at læse normal tekststørrelse, læse tekster med lave kontraster, se detaljer på afstand eller genkende ansigter selvom de anvender briller eller kontaktlinser.
• Betegnelsen ”elever med blindhed” betyder, at eleven ikke kan anvende synet til at navigere i dagligdagens aktiviteter. Disse elever vil have brug for støtte, særligt indlærte teknikker og hjælpemidler.

For elever med blindhed er det helt fundamentalt at man lærer at læse og skrive punktskrift, ligesom elever med alvorlig synsnedsættelse kan have behov for at lære punktskrift.

• Betegnelsen “punktlæsende elev” betyder, at eleven flydende kan læse sammenhængende tekster i punktskrift. I dette materiale beskrives eleven som “den punktlæsende elev” fordi det på sigt er det, der er målet med den tilgang til punktindlæring, som er anvendt i dette forløb.
En anden betegnelse for personer, som bruger punktskrift, er “punktbrugere”. Disse personer kan anvende punktskrift til at orientere sig via afmærkning på punktskrift eksempelvis i hjemmet eller i skolen. De personer kan muligvis genkende enkelte tegn eller ordbilleder og kan således eksempelvis spille spil, som er tilpasset med taktile afmærkninger, finde og adskille ting, der er mærket med punktskrift eller stave sig igennem enkeltord.

Udtrætning og behov for pauser hos punktlæsende elever

Qua det manglende syn har punktlæsende elever reduceret mulighed for at indhente information i omverden og om sig selv i verden. De må derfor bruge de øvrige sanser som kompensation og de har brug for synskompenserende indsatser for at tilegne sig de informationer, som ellers er tilgængelige via synet. At finde alternative veje tager ofte ekstra tid, kræver mere energi og kan medføre forsinket perceptuel udvikling. Det betyder, at eleverne ofte vil være på overarbejde, hvilket medfører en generel uro og udtrætning i nervesystemet. Det kan eksempelvis blive sværere at finde løsninger, at motivere sig selv og holde sig i gang, ligesom det kan blive sværere at overskue andre elever og deltage aktivt i læringsfællesskabet. Se også Forløbsbeskrivelse. Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-18 år (Social- og Boligstyrelsen, 2020, s. 12, 14 og 63), samt The association between visual impairment and fatigue: a systematic review and meta-analysis of observational studies (Scharkel et al, 2019).

Som lærer til en punktlæsende elev er det derfor nødvendigt at have fokus på symptomer på overbelastning hos eleven og på at skabe balance mellem ny læring og pauser.

For at mindske udtrætning er der en række anbefalinger til praksis:

• Inddrag fællesaktiviteter, hvor den punktlæsende elev er mindre på overarbejde.
• Arbejd i temaer på tværs af fag.
• Tag udgangspunkt i et emne.
• Undgå unødvendige ting i klassen/mindsk rod omkring eleven.
• Inddrag direkte sansninger som lyd, føle, lugte, smage, bevægelse.
• Giv eleven mulighed for at forberede sig på nogle aktiviteter – så eleven er med på, hvad der skal ske.

Desuden bør læreren være opmærksom på at skabe mulighed for pauser i skoledagen. En pause kan være mange ting og det er vigtigt, at der udarbejdes en plan for pauseaktiviteter for eleven:

• Varighed (korte, mellemlange og lange pauser).
• Typer (eksempelvis bevægelse eller ro).
• Hvad holder eleven af?
• Evaluering af effekt i forhold til pauseaktiviteter og om planen skal ændres.
• Fokus på markører for udtrætning.
• Belastning i forhold til energitilførsel

Eksempler på pauser kan være:

• Gynge
• Lave egne historier (på lydoptager)
• Lytte til historie / lydbog eller egne optagelser
• Gætte dyrelyde (kan gøres med andre fra klassen og alene)
• Lydlotto
• En kasse med sansestimulerende ting, dufte og evetuelt lyde
• Taktile spil
• Afslapning (sidde eller ligge ned)

Man kan eventuelt søge råd og vejledning om udtrætning og pauser hos elevens lokale synskonsulent. Se desuden Sammen om punktskrift (DTHS og Synscenter Refsnæs, 2025).

Punktskrift og synskompenserende hjælpemidler

For elever med så alvorlig synsnedsættelse, at de ikke kan læse almindelig skrevet tekst (i fagsprog kaldet sortskrift, trykt tekst eller visuel tekst), er punktskrift en vigtig adgang til et skriftsprog, som giver eleven mulighed for at deltage i læring, uddannelse og aktivitet.

Det er derfor afgørende med et taktilt læringsmiljø, som faglæreren i samarbejde med den lokale synskonsulent understøtter med særligt tilrettelagte materialer. Punktskrift og synskompenserende hjælpemidler bliver i denne forbindelse særligt vigtige, hvis inklusionen af den punktlæsende elev i den almene undervisning skal lykkes.

Det anbefales at barnet, der er eller vil blive punktlæser, tidligt introduceres til taktilt materiale inklusive punktskrift i leg og specialpædagogisk indsats og læring. Ligeledes anbefaler Synscenter Refsnæs, at punktskrift introduceres samtidigt med, at børn uden alvorlige synsnedsættelser møder skriftsproget. Det er derfor vigtigt, at omgivelserne etablerer et punktskriftsmiljø omkring barnet i hjem, dagtilbud og skole.

Rammesætning af undervisningen - en vej til læring

Rammesætningen af undervisningen har betydning for, om punktlæsende elever lærer effektivt. God rammesætning betyder, at eleverne får den nødvendige støtte og struktur.

Nøglepunkter for god rammesætning:

Planlægning og evaluering

• Klare, realistiske mål. Sæt tydelige og konkrete læringsmål for både den kortsigtede og langsigtede læring. Et kortsigtet mål kan eksempelvis være, at eleven skal kunne skelne og sortere bogstavbrikkerne (introduceres senere) i vokaler, konsonanter og forkortelser ved at mærke på markeringerne på brikkerne. Et mere langsigtet mål kan være, at eleven skal kunne navne og lyde på bogstaverne. Evaluer regelmæssigt for at justere målene efter elevens udvikling.
• Struktureret undervisningsplan. Lav en detaljeret, progressiv undervisningsplan, der inkluderer gentagelse og forstærkning af tidligere lærte færdigheder. Undervisningsplanen bør tage højde for den enkelte elevs udvikling og skal derfor kunne differentieres og individualiseres inden for rammerne.

Valg af metoder og aktiviteter

• Brug af sensoriske metoder. Inddrag en kombination af auditive, visuelle og taktile elementer i undervisningsaktiviteterne. Det kan eksempelvis være brug af lydoptagelser og/eller genstande, der understøtter emnet. Når visuelle elementer inddrages i undervisningen, skal disse oversættes med verbal beskrivelse for den punktlæsende elev og gerne understøttes yderligere af auditive og taktile elementer.
• Træning af finmotorik og taktilsans. Integrer aktiviteter, der forbedrer elevens taktile sans, eksempelvis ved at udforske genstande, overflader og relieffer, stable klodser, lyne lynlåse, klippe med saks, knappe knapper, håndtering af små objekter mv. Finmotorik og taktilsans er essentielt for udvikling af taktile afkodningsfærdigheder, som anvendes, når en elev skal lære at læse med fingrene.
• Brug af kropslige aktiviteter. Integrer aktiviteter hvor kroppen inddrages til at understøtte elevens erfaringer og læring.
• Brug af IKT-værktøjer. Inddrag teknologiske hjælpemidler, der giver eleven adgang til at læse og skrive digitalt med et elektronisk punktdisplay, naviger på en computer, smartphone eller tablet skærmlæserprogram eller læse og skrive med lyd og tale-til-tekst. Man kan søge råd og vejledning omkring IKT for punktlæsende elever hos den lokale synskonsulent.

Samarbejde omkring eleven

• Samarbejde og interaktion mellem eleverne. Integrerer aktiviteter, hvor eleverne skal samarbejde og interagere med hinanden. Således styrkes læringsfællesskabet i klassen, eleverne kan lære af hinanden og deres engagement øges.
• Teamsamarbejde. Viden- og erfaringsdeling i teamet omkring den punktlæsende elevs aktuelle læringsmål og brug af IKT, kan fremme elevens punktindlæring. Inddrag nøglepunkter for god rammesætning i elevens øvrige fag, og gør elevens punktindlæring til et fælles ansvar i teamet.
• Forældresamarbejde. Inddrag forældrene i de aktuelle læringsmål og giv dem værktøjer til at understøtte deres barns læring derhjemme.
• Lærerkvalifikationer. Lærere og øvrigt fagpersonale omkring den punktlæsende elev bør have de rette kvalifikationer til at understøtte punkskriftsindlæringen. Søg råd og vejledning hos den lokale synskonsulent, der kender til mulighederne for kurser for medarbejdere, som underviser punktlæsende elever.

Det fysiske læringsmiljø

Et godt fysisk læringsmiljø understøtter den tilsigtede læring. Skab et organiseret fysisk miljø, hvor materialer og hjælpemidler er lette at finde og bruge for lærere og den punktlæsende elev.

Indretning af klasserummet

• Ting har faste pladser og der er god orden, så der er let adgang til tingene - efter endte aktiviteter kan oprydning og organisering ligeledes inddrages som en læringsaktivitet.
• Markeringer med punktskrift på alle tænkelige genstande samt hylder, borde, stole mv. Markeringer kan eksempelvis laves med en punkt-Dymo eller med Manillamærker, der præges på en Perkins-maskine eller en pren-tavle. Det hjælper bl.a. den punktlæsende elev til mere selvstændighed, ligesom det sikrer eksponering og gentagelser. Desuden kan mærkningen fremme læreres og kammeraters kendskab til og respekt for punktskrift som skriftsprog.
• Det er med til at skabe tryghed og selvtillid hos den punktlæsende elev, hvis der er faste arbejdsstationer i klassen - det gælder både almindelige pladser, værkstedsstationer, gruppestationer mv. Med en fast struktur for pladser og stationer, kan eleven selv finde sin gruppe, sit værksted og sin plads.

Opmærksomhedspunkter ved læsning, skrivning og bevægelse

Forskellige typer af aktiviteter kræver forskellige opmærksomheder i forhold til den punktlæsende elev.

Læseaktiviteter

• Punktlæsning kræver god orden og plads omkring den punktlæsende elev, da tekster og materialer ofte fylder mere og det kan være svært for den punktlæsende elev at finde rundt i tingene, hvis der er rod og unødvendige elementer på bordet.
• Skridsikkert underlag, så bogen ikke glider rundt.
• Roligt og trygt arbejdsmiljø.
• Tilpas udfordrende tekster, der er relevante og motiverende for eleven.
• Eventuelt elektronisk punktapparat med tastatur og punktskriftdisplay, hvor klassens tekster kan indlæses via USB eller Google Drev og læses på punktdisplay.

Skriveaktiviteter

• Let tilgængelige skriveredskaber - eksempelvis bogstavbrikker, elektronisk punktapparat, punkt-Dymo, Perkins-maskine.
• Punktpapir (kraftigt A4-papir 160g), Dymo-tape, Manilla-mærker, magnettavler med bogstavbrikker.
• Roligt og trygt arbejdsmiljø.
• Relevante og motiverende skriveopgaver med udgangspunkt i opdagende skrivning.

Bevægelsesaktiviteter

• God plads uden farlige forhindringer og/eller et område, som eleven er vant til at orientere sig i.
• Genstande som understøtter aktiviteten og giver den punktlæsende elev noget konkret at forholde sig til - eksempelvis samtale-/aktivitetskort, en terning, stole, reb, sjippetove, hulahopringe eller kegler til at afgrænse området for aktiviteten, lyd til aktiviteter, hvor eleverne skal finde hinanden (genstande der laver lyde eller ved at eleverne eksempelvis klapper sig på maven, knipser med fingrene eller siger en bogstavlyd.
• En makker, som den punktlæsende elev kan bevæge sig sammen med eller i forhold til.
• Et trygt miljø uden forstyrrende lyde og anden støj, som ikke understøtter aktiviteten.
• Opdeling af klassen i mindre grupper.

Om det samlede vejlednings- og undervisningsmateriale

Dette materiale indeholder viden og inspiration til, hvordan man som dansklærer kan tilrettelægge klasseundervisning i dansk, som også tilgodeser den punktlæsende elev. Vær i den forbindelse opmærksom på, at man altid har mulighed for at få rådgivning og vejledning hos elevens lokale synskonsulent.

Materialet omfatter tillige tre instruktionsvideoer – “Punktlæsning - grundlæggende teknikker” – med grundlæggende viden om teknik ved læsning af punktskrift:

• Video 1: Afkodningsteknik ved punktlæsning
• Video 2: Teknikker for linjeskift ved punktlæsning
• Video 3: Skabe overblik over bogen som punktklæser

Endelig indeholder materialet en podcast'en Danskundervisning og inklusion af elever med alvorlig synsnedsættelse i materialet:

I materialerne findes svar på mange af de spørgsmål, der naturligt vil opstå, når man i den almene undervisning skal inkludere en punktlæsende elev. Det er godt at have materialernes viden og tips for øje i det daglige arbejde, og når man fremadrettet skal planlægge undervisningsforløb til sine elever.

Til at understøtte dette undervisningsforløb kan man hos Synscenter Refsnæs bestille dansk punktkassen, som indeholder følgende materialer til udlån:

• Bogen ”Kim og mus” fra serien Læs lydret (Solvang, 2010), samt vejledning hertil.
• Genstande/Konkreter
• En Kim figur
• En mus
• To køer
• En so/gris
• Fire trolde: En med tøj, en uden tøj, en med pels og en stentrold.
• En kogle
• Tre magnettavler
• En samling magnetiske bogstavbrikker med bogstaver og forkortelser i punktskrift og sortskrift.
• En beskrivelse af de magnetiske bogstavbrikker.
• ”Ylle, Dylle, Dolle”-digt.

Desuden indeholder punktkassen følgende materialer, som kan beholdes:

• Punktalfabeter.
• Alfabetoversigt med illustrationer.
• Punktforkortelsesoversigter.
• Brikker med troldetema til vendespil.
• QR-koder til videomaterialer.

Materialet kan bestilles i Synscenter Refsnæs’ Mediatek.

Nedenfor findes yderligere information om hvorledes man fremadrettet kan arbejde med valg af læremidler og aktiviteter, når man planlægger undervisning, der også tilgodeser den punktlæsende elev.

Valg af læremidler og aktiviteter

For at kunne tilrettelægge et relevant undervisningstilbud i den almene klasseundervisning for den punktlæsende elev, er der i denne vejledning udarbejdet skemaer, der kan anvendes til at kvalificere valg af læremidler og aktiviteter.

Skemaerne tager udgangspunkt i tre læremiddeltyper, repræsentationsformer og refleksioner over inddragelse af kompenserende læremidler til den punktlæsende elev. Desuden gennemgås støttebehov i forhold til at kunne deltage i undervisningen med de valgte læremidler.

De tre læremiddeltyper

Helt overordnet kan læremidler inddeles i tre kategorier:

• Didaktiske læremidler
• Funktionelle læremidler
• Semantiske læremidler

Didaktiske læremidler er produceret med henblik på at blive brugt i undervisning. Eksempler på didaktiske læremidler er grundbogen eller et undervisningsforløb på en digital fagportal. I forhold til punktlæsende elever, er det ofte nødvendigt at få didaktiske læremidler i en tilrettelagt og redidaktiseret form fra Materialeproduktionen ved Synscenter Refsnæs som eksempelvis punktskrift eller taktil illustration.

Funktionelle læremidler er værktøjer, der muliggør processer i undervisningen eller gør processer nemmere at udføre – for læreren eller eleverne. Det kunne eksempelvis være en analog eller digital tavle, Perkins-maskine, punktapparat og punkt-Dymo. Derfor skal læreren opleve, at værktøjet kan give fordele i undervisningen, og læreren skal skabe rammerne for at brugen af værktøjet bliver fagligt relevant, eksempelvis ved at udvikle aktiviteter med inddragelse af værktøjet, gerne i samarbejde med den lokale synskonsulent.

I forhold til den punktlæsende elev er det muligt at bestille funktionelle læremidler hos Materialeproduktionen ved Synscenter Refsnæs, eksempelvis bogstavbrikker eller kortspil med taktile afmærkninger. I Synscenter Refsnæs’ digitale skolebibliotek Biblus kan man finde en lang række materialer, som Synscenter Refsnæs allerede har produceret.

Semantiske læremidler er tekster og ting, som har en betydning og funktion i samfundet, men ikke er produceret til undervisningsbrug. Eksempler på semantiske læremidler er romaner, malerier eller skulpturer. I forhold til den punktlæsende elev er det oplagt at vælge semantiske læremidler, som alle elever har adgang til, eksempelvis lydfortællinger og podcast. Disse kan tilgås på mitCFU, eller ved at få tekster produceret som lydfil eller trykt på punktskrift fra Materialeproduktionen ved Synscenter Refsnæs. Igen kan Synscenter Refsnæs’ digitale skolebibliotek Biblus også være en vigtig kilde til materialer i passende formater.

For yderligere oplysninger om de tre læremiddeltyper:

• Video: Tre læremiddeltyper: Didaktiske, funktionelle og semantiske læremidler

Repræsentationsformerne

Dette afsnit er inspireret af artiklen Læremiddelanalyse – multimodalitet som analysekategori (Hansen, 2010).

De seks repræsentationsformer kategoriserer seks grundlæggende måder, elever tilegner sig viden på.

Kroppen: Kroppen er en meget stærk læringskanal, hvor elever gennem konkrete erfaringer får viden om verden. Det er derfor en god idé at lade eleverne bruge kroppen til at eksperimentere og gøre sig erfaringer i forskellige faglige kontekster. Ofte vil den punktlæsende elev have mulighed for med den rette støtte at indgå i kropslige aktiviteter.

Genstande: At inddrage genstande er ligesom inddragelse af kroppen en stærk læringskanal for eleverne, fordi de får mulighed for at gøre sig konkrete erfaringer med genstande. Genstande er også relevante at have tilgængeligt med henblik på at kunne bibeholde årvågenhed.

Ved at lade eleverne eksperimentere og gøre sig erfaringer med genstande i forskellige faglige kontekster får de udviklet deres forståelse og viden. Den punktlæsende elev vil have stor gavn af, at der inddrages genstande i undervisningen. Dette gælder både hverdagsgenstande, som vil være tilgængelige i klasserummet eller nemt vil kunne fremskaffes og genstande som er særligt udviklet til punktlæsende elever. Disse genstande vil ofte skulle erhverves gennem Materialeproduktionen ved Synscenter Refsnæs. I fagsprog kaldes genstande som kan anvendes alternativt til elevens forståelse af begreber for “konkreter”. Det er genstande som konkretiserer et begreb og gør det taktilt tilgængeligt.

Billeder: Billeder i form af foto, illustrationer og lignende er også en stærk læringskanal, fordi den giver en visuel ikke-sproglig adgang til viden og forståelse af verden. Modsat de to første repræsentationsformer har den punktlæsende elev lille eller ingen adgang til at anvende denne repræsentationsform i sig selv i forhold til læring. Derfor er det vigtigt at tænke i mulige alternative repræsentationsformer, der kan kompensere for den manglende adgang til visuelle læringsressourcer. Det kan eksempelvis være taktile illustrationer eller at få billeder beskrevet og visualiseret gennem sproget (synstolkning).

Model: Ofte inddrages modeller i undervisningen for at konkretisere eller visualisere begreber, processer eller sammenhænge. Det kan eksempelvis være en konkret model af øjets opbygning, en visuel fremstilling af vandets kredsløb eller et diagram over befolkningstæthed. I forhold til modeller er der derfor stor forskel på om den punktlæsende elev har adgang til denne repræsentationsform. Hvis det eksempelvis er konkrete modeller, vil de egne sig godt som en kompenserende repræsentationsform for eksempelvis et visuelt billede af øjet. Hvis det er en tegning af vandets kredsløb, vil der være brug for støtte til at få beskrevet modellen enten mundtligt eller skriftligt såfremt det ikke er muligt at gengive modellen taktilt. Der kan også arbejdes med stiftmosaik, hvor eleven ”bygger” diagrammer ved hjælp af taktile stifter. På den måde kommer genstande til at fungere kompenserende i arbejdet med modeller.

Sprog: Sprog anvendes i undervisningen på mange forskellige måder og til forskellige formål eksempelvis instruerende, beskrivende, forklarende og reflekterende. Sproget har en formside; bogstaver, ord, sætninger og tekster og bruges til at udtrykke indhold både mundtligt og skriftligt. Sprog er derfor en kompleks repræsentationsform. I forhold til den punktlæsende elev er der stor forskel på dennes adgang til at anvende sproget. Når det gælder det talte sprog, vil den punktlæsende elev have samme adgang som elever uden alvorlig synsnedsættelse, dog skal man være opmærksom på elevens indholdsmæssige forståelse af forbindelsen mellem det omtalte og det konkrete. En vigtig pointe er her, at det talte sprog ofte refererer til indtryk og udtryk, som elever uden alvorlig synsnedsættelse har adgang til. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at den punktlæsende elev ofte har brug for at få mere udførlige beskrivelser for at have adgang til undervisningen. Den punktlæsende elev vil have brug for at lære punktskrift for at få adgang til et skriftsprog.

Symbol: Symbolske notationer anvendes om eksempelvis tegnsætning, noder og matematiske symboler og er den mest abstrakte repræsentationsform. I forhold til den punktlæsende elev er der mange af de samme udfordringer, som ved det skrevne sprog, og der er derfor brug for samme kompenserende tilgange og læremidler. Det bemærkes i den forbindelse, at punktskrift kan anvendes til at beskrive alle former for skriftsprog, herunder også noder, matematiske udtryk, kemiske formler og andet.

Opbygge og udbygge viden

Eleverne opbygger viden og erfaringer, når de gør erfaringer med kroppen, genstande og billeder, mens modeller, sprog og symbolske notationer primært udbygger elevernes viden og erfaringer. Derfor er det vigtigt i undervisningen at inddrage flere forskellige repræsentationsformer, så de både får mulighed for at opbygge og udbygge deres viden og erfaringer.

Opbygger viden

Udbygger viden

I forhold til den punktlæsende elev er der brug for at have et særligt fokus på at finde alternative repræsentationsformer, hvis undervisningen og læremidlerne primært indeholder billeder, modeller og det skrevne sprog. Disse repræsentationsformer kan eksempelvis være taktile illustrationer, genstande (konkreter), synstolkning og punktskrift.

Redidaktisering og inddragelse af kompenserende læremidler

En overvejende del af læremidler er både analoge og digitale, og de indeholder ofte de fire repræsentationsformer: billede, model, sprog og symbolske notationer. Læreren kan planlægge en undervisning, hvor der er fokus på krop og genstande, som elementer i en redidaktisering og som kompenserede læremidler til brug for den punktlæsende elev.

Redidaktisere

Læremidler

Konkrete forslag til kompenserende læremidler kan eksempelvis være taktile bogstavbrikker, skærmlæserprogram og undervisningsmaterialer tilrettelagt på punktskrift.

Kompenserende læremidler og støttebehov

For at kunne tilrettelægge et relevant undervisningstilbud i den almene klasseundervisning for den punktlæsende elev, er det vigtigt at reflektere over inddragelsen af kompenserende læremidler og hvilke støttebehov, der er brug for, så eleven kan deltage i forskellige aktiviteter med de valgte læremidler til undervisningen.

I skemaerne senere i afsnittet er der lagt op til at indsætte aktiviteter og læremidler i fire kategorier for at skabe overblik over, hvilke kompenserende læremidler og støttetiltag der vil være behov for i undervisningen. Der vil givet være brug for støtte i alle fire kategorier enten fra en eller flere kammerater eller en støtteperson. Denne støtte noteres i højre kolonne.

De fire kategorier

1. Læremidler, der kan anvendes af alle elever. Første kategori i skemaet vælges, hvis den punktlæsende elev kan deltage i aktiviteten uden brug af kompenserende læremiddel. Det kan eksempelvis være en kropslig aktivitet eller at lytte til en fælles lydfortælling.
2. Kompenserende læremiddel redidaktiseret af underviseren, der kan anvendes af alle elever. Anden kategori i skemaet vælges, hvis den punktlæsende elev kan deltage i aktiviteten, hvis der gøres brug af kompenserende læremidler. Her vil det være læreren, der redidaktiserer sin undervisning og inddrager eksempelvis genstande. Det kan eksempelvis være, at eleverne må anvende konkreter i forbindelse med en fortælling, hvilket vil være relevant for alle elever.
3. Kompenserende læremiddel udviklet til eleven med alvorlig synsnedsættelse, herunder blindhed. Tredje kategori i skemaet vælges, hvis den punktlæsende elev kun kan deltage i aktiviteten, hvis der gøres brug af kompenserende læremidler udviklet specielt til at imødekomme elevens behov. Det vil oftest være didaktiske, funktionelle eller semantiske læremidler, der kan anskaffes fra Materialeproduktionen ved Synscenter Refsnæs.
4. Læremidler, der kun kan anvendes af elever uden alvorlig synsnedsættelse Fjerde kategori i skemaet vælges, hvis den punktlæsende elev ikke kan deltage i aktiviteten eksempelvis at analysere et billede, eller hvis det kun giver et ringe udbytte, selv om der er mulighed for støtte fra en støtteperson. Denne kategori skal selvsagt benyttes med stor varsomhed og efter at mulige alternativer er afsøgt. Man skal ligeledes være opmærksom på ikke at kategorisere på grundlag af hvad man tror punktlæsende elever kan i forhold til hvad de rent faktisk kan.

Skemaer til udvælgelse af læremidler og aktiviteter

Hensigten med skemaerne er, at lærere danner sig et overblik over læremidlernes og aktiviteternes tilgængelighed for den punktlæsende elev, inden de planlægger et forløb. Lærerne skal gøre sig overvejelser om, hvordan de forskellige typer af læremidler og aktiviteter skal kunne anvendes for den punktlæsende elev.

Skemaet tager udgangspunkt i de tre læremiddeltyper, repræsentationsformerne og refleksioner over inddragelse af kompenserende læremidler til den punktlæsende elev herunder støttebehov i forhold til at kunne deltage i undervisningen med de valgte læremidler.

Skemaerne kan anvendes samlet eller hver for sig.

Skemaerne er udfyldt med udgangspunkt i et forløb om trolde.

Læremiddeltyper i forløbet

Skriv konkrete læremidler ind i skemaet

Repræsentationsformer i forløbet

Skriv konkrete læremidler og aktivitet ind i skemaet

	Troldelege
	Konkrete genstande (trolde, dyr, kogler mv.) Bogstavbrikker med punktskrift Tegning af en trold på svulmepapir med punktskrift Vendespilsbrikker på svulmepapir med punktskrift Remsen ”Ylle dylle dolle” med punktskrift Letlæsningsbogen ”Kim og mus” med punktskrift Materiale til produktion af toiletrulle-trold
	Tegning af en trold på svulmepapir med punktskrift Vendespilsbrikker på svulmepapir med punktskrift Remsen ”Ylle dylle dolle” med punktskrift Letlæsningsbogen ”Kim og mus” med punktskrift
	Bogstavbrikker med punktskrift Tegning af en trold på svulmepapir med punktskrift Vendespilsbrikker på svulmepapir med punktskrift Remsen ”Ylle dylle dolle” med punktskrift Letlæsningsbogen ”Kim og mus” med punktskrift Foldebog (elevproduktion)
	Bogstavbrikker med punktskrift Tegning af en trold på svulmepapir med punktskrift Vendespilsbrikker på svulmepapir med punktskrift Remsen ”Ylle dylle dolle” med punktskrift Letlæsningsbogen ”Kim og mus” med punktskrift

Oversigten skal give læreren et blik for, hvilke læremidler og aktiviteter, der indgår i de planlagte faglige forløb, så læreren kan justere og/eller supplere med andre og flere læremidler og repræsentationer, så der sikres en bred variation i de forskellige læremidler.

I det konkrete forløb med ”Trolde” indgår der ikke ”modeller”. Modeller skal give eleverne et overblik over eksempelvis fænomener, der kan være svære at indfange ellers. Det kan for eksempel være en model over et vulkanudbrud, hvor eleverne kan se de forskellige lag i et udbrud.

Læremidler og aktiviteter, der indgår i forløbet

Skriv konkrete læremiddel ind i skemaet

For at skabe et overblik kan det være en hjælp at udfylde skemaerne om læremiddeltyper og repræsentationsformer forud for skemaet om aktiviteter og læremidler.

På følgende links kan du hente tomme skemaer:

• Læremiddeltyper i forløbet
• Repræsentationsformer i forløbet
• Læremidler og aktiviteter i forløbet

Del 2 – Undervisningsforløb i faget dansk

Det følgende undervisningsmateriale henvender sig til elever i indskolingen, der er i gang med at udvikle deres læse- og skrivefærdigheder. Forløbet tager udgangspunkt i principper om opdagende skrivning, hvor eleverne skriver sig vej ind i læsningen.

Ved opdagende skrivning er der fokus på, at eleven tidligt - gerne i førskolealderen - oplever at kunne kommunikere via sit skriftsprog. Der lægges således mere vægt på skrivning end på stavning, for på den måde at motivere eleven til at eksperimentere med sin skriftsproglige kommunikation uden at være bange for at lave fejl.

Materialet giver eksempler på god praksis for, når en elev, der på grund af alvorlig synsnedsættelse eller blindhed, skal lære at læse og skrive punktskrift gennem opdagende skrivning og kreative-, sanselige- og kropslige aktiviteter.

I materialet præsenteres et temabaseret forløb om trolde, et læs lydret-forløb med dukketeater og en række eksempler på kreative oplæg, der alle tager udgangspunkt i en fælles oplevelse i klassen. Punktlæsende elever oplever med andre sanser end synet, og derfor vil oplæggene præsentere klassen for bl.a. smags-, føle-, lugte- og lytteoplevelser samt oplevelser, hvor hele kroppen er i spil.

Der er lagt vægt på, at oplæggene skal være målrettet alle elever i klassen og hensigten er, at give underviseren erfaring med, hvordan punktlæsende elever kan inkluderes i læringsaktiviteter for hele klassen - erfaringer som kan tages med i den videre planlægning.

Forløbets mål

Læringsmål og kompetencemål er formuleret ud fra Dansk – Fælles Mål (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019a).

Lærervejledning

Når en punktlæsende elev skal have succes med at lære punktskrift, er det afgørende, at der i førskolealderen er gennemført systematiske og målrettede indsatser med før-punktaktiviteter. Disse indsatser har til formål at give eleven de rette forudsætninger for at lære punktskrift.

Hvis man som lærer oplever, at eleven har vanskeligheder i forbindelse med den første læseindlæring, kan man undersøge, om en eller flere af nedenstående punkter er mangelfulde. Man vil derpå kunne lave indsatser, der understøtter det mangelfulde område. Man kan altid søge rådgivning og vejledning hos elevens lokale synskonsulent.

Når eleven påbegynder den egentlige læseindlæring i skolen, vil det fortsat være nødvendigt at have fokus på at træne de færdigheder, der gør eleven i stand til at blive en habil punktlæser og indtænke dette i de læringsaktiviteter, der planlægges til undervisningen.

Forudsætninger

Følgende færdigheder skal etableres, før eleven kan følge klassens læse- og skriveundervisning med succes.

Evnen til at skelne forskelligartede taktile udtryk – eksempelvis genkende og skelne mellem forskellige figurer, genstande og overflader.

Finmotoriske færdigheder og god taktilsans – eksempelvis udforske genstande, overflader og relieffer, stable klodser, lyne lynlåse, klippe med saks, knappe knapper mv. Desuden skal eleven være trænet i at afkode forskellige taktile illustrationer.

Begreb om skriftsproget – hvor/hvad/hvornår/hvorfor/hvordan læser og skriver man. Viden om læse-/skriveretning og læse-/skriveapparater. Adgang til eksempelvis bøger og afmærkninger i hverdagen.

Sansemæssige erfaringer med verden omkring sig – alle de informationer, som børn uden alvorlig synsnedsættelse får gennem synet, skal elever med blindhed have gennem føle-, høre- og lugtesansen. Kun på den måde, kan eleven udbygge sin viden om verden.

God sprogforståelse og et veludviklet ordforråd – eleven skal kende tilstrækkeligt med ord for at kunne forstå de tekster, som klassen præsenteres for, og eleven skal have viden om kategorisering og sortering af ord (eksempelvis i over-/underbegreber).

Kendskab til punktalfabetet – Det er en væsentlig fordel, hvis eleven kan punktalfabetet før den egentlige læseindlæring påbegyndes.

Erfaring med at skrive punkttegn på en Perkins-maskine eller et elektronisk punktapparat – eleven skal kende til punktcellens opbygning og punktapparatets system og funktion i forhold til at skrive punkttegn. Det kræver særskilt, systematisk træning for eleven såvel som kompetenceoplæring for læreren at anvende Perkins-maskine og elektroniske punktapparater i undervisningen. Synscenter Refsnæs tilbyder kurser for elever og fagpersonale med mulighed for kompetenceudvikling i punktskrift og brug af punktapparater. Søg råd og vejledning hos den lokale synskonsulent.

Basale, motoriske færdigheder – for eksempel at krybe, kravle, trille, klatre i ribber, hoppe, løbe, sjippe, holde balancen på et ben mv. Kropslig aktivitet og stimulering er essentiel for børns udvikling. Sansepåvirkningerne fra kroppen og omgivelserne, og det at erhverve sig erfaringer med omgivelserne ved at handle med kroppen, er udgangspunktet for eksempelvis at lære sig selv at kende, tilegne sig viden om den fysiske verden og at udvikle begrebsdannelse og sprog (Soulie et al., 2018). Den grovmotoriske udvikling danner base for elevens kropslige oplevelse af verden, hvilket påvirker den finmotoriske udvikling og hjælper eleven til lettere at indgå i kropslige læringsaktiviteter og sociale lege.

Metodisk tilgang til den første punktindlæring

Formålet med opdagende skrivning (Korsgaard, K.A., et al., 2019) er, at eleven tidligt i skriveudviklingen oplever at være “en skriver”, der mestrer kommunikation via skriftsproget. Tilgangen giver eleven frihed og lyst til at skrive løs og eksperimentere med bogstavers lyde i stedet for at bekymre sig om, hvorvidt det enkelte ord er stavet korrekt. Eleven bliver naturligt nysgerrig og engageret i at lære bogstaverne (grafemer) og deres lyde (fonemer), idet der opstår et autentisk behov for at finde ud af hvilket bogstav der skal anvendes, når eleven eksempelvis vil skrive navnet på sit kæledyr og kan høre lyden f-lyden i Fido.

Med opdagende skrivning er der fokus på processen, hvor eleven arbejder aktivt med at udvikle forståelse for forbindelsen mellem fonem og grafem. En forståelse, der kan overføres til elevens udvikling af afkodningsfærdigheder i forbindelse med læseudvikling.

For den punktlæsende elev, er bogstavbrikker med magnet en vej til opdagende skrivning. Eleven kan sammensætte, udskifte og flytte rundt på bogstaverne imens en makker eller voksen nemt har adgang til at afkode, hvad eleven har skrevet. For at udvikle elevens skrivefærdigheder yderligere, kan der i forlængelse af arbejdet med bogstavbrikkerne arbejdes med at skrive den samme tekst på et elektronisk punktapparat eller en Perkins-maskine.

Forkortet punktskrift

Formålet med forkortet punktskrift er at øge læsehastigheden og at spare plads, idet punkttegn fylder mere end trykte bogstaver. Det samme gælder for skrivning, da det kræver færre anslag at skrive med forkortet punktskrift.

Det anbefales, at den punktlæsende elev introduceres til forkortet punktskrift så tidligt som muligt, og derfor inkluderer dette materiale både uforkortet og forkortet punktskrift.

Bogstavbrikker - Alternativ vej til den første punktskriftindlæring

Bogstavbrikkerne er udviklet til at give den punktlæsende elev så let adgang som muligt til at eksperimentere med skriftsproget. Når de øvrige elever i klassen arbejder med den daglige bogstav- og skrivetræning, kan den punktlæsende elev inkluderes i arbejdet via bogstavbrikkerne. Bl.a. kan bogstavbrikker anvendes, når klassen arbejder med vokaler og konsonanter, rimord, morfemer og opdagende skrivning, som det er eksemplificeret i dette materiale.

Bogstavbrikkerne er desuden udviklet med tanke på læreren og klassens øvrige elever, hvorfor der er tilføjet visuel skrift. Dette giver læreren mulighed for at læse hvad eleven har skrevet med punktskrift og det giver mulighed for, at læreren kan skrive ord til eleven. På samme måde kan den punktlæsende elev skrive direkte til klassekammeraterne og de kan omvendt skrive ord, som den punktlæsende elev kan læse. På den måde kan bogstavbrikkerne blive et værktøj i undervisningen, som alle elever kan arbejde med på lige fod. Der kan arbejdes med bogstavbrikkerne på de medfølgende magnettavler eller på klassens store tavle. For at udvikle elevens skrivefærdigheder yderligere, kan der i forlængelse af arbejdet med bogstavbrikkerne arbejdes med at skrive den samme tekst på et elektronisk punktapparat eller en Perkins-maskine.

Andre anvendelsesmuligheder:

• “Fisk” med bogstaver - i stedet for kort anvendes magnettavler og bogstavbrikkerne
• Sorteringsøvelser
• Skelneøvelser
• Alfabetøvelser
• Vendespil med bogstaver

Lektionsplan

Mål i lektionsplanen er formuleret ud fra Dansk – Fælles Mål (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019a).

Beskrivelse af aktiviteter

Temaforløb - trolde

Et temabaseret, procesorienteret forløb om trolde - et eksempel på god praksis.

Eleverne skal lytte til rim og historier om trolde, lave foldebøger, trolde af toiletruller, lege troldelege, spille troldespil samt mundtlige præsentationer.

Inspiration til optakt, introduktion og supplement til forløbet

For at skabe en autentisk ramme omkring troldeforløbet, kan I som optakt eller supplement undervejs lave en eller flere af følgende aktiviteter:

• Gå i skoven og lede efter eller selv bygge troldehuler.
• Gå i skoven og samle bær, grene, blade og kogler. Inddrag genstandene i undervisningen for at understøtte læringen hos den punktlæsende elev.
• Lav et troldeunivers i klassen med billeder af forskellige trolde, udstilling af bøger med troldetema fra skolebiblioteket, troldebamser og figurer. Opfordr eleverne til at medbringe troldeting hjemmefra.
• Lav et tankekort hvor elevernes forhåndsviden om forskellige troldearter, troldeføde, levesteder mv. kategoriseres.
• Læs om trolde - saml på troldeord og informationer om trolde. Eksempler på titler og serier:
• “Ylle, Dylle, Dolle” - rim fra Halfdan Rasmussens ABC
• “Fem små troldebørn” - rimbog om fem skovtroldebørn af Halfdan Rasmussen
• “Troldeliv” - bogserie om troldenebørnene Paja og Pajko og deres familie af Sissel Bøe og Peter Madsen
• “Troldepus” - bogserie af Per Sanderhage
• “De tre bukke bruse” – folkeeventyr, ukendt forfatter. Findes som bog, film, læseteater mm.
• ”Oppe i Norge” – børnesang, ukendt komponist/forfatter
• Søg evt. efter lydbøger eller synstolkede film om trolde

Troldelege

Troldelegene kan bruges som optakt til en lektion, pauseaktivitet, bevægelsesindslag eller afslutning på en lektion.

Af hensyn til den punktlæsende elev, er troldelegene baseret på aktiviteter, der kan foregå i lavt tempo, i simple rammer og med simple regler. Legene kan efterhånden tilpasses og udvikles med elevernes og lærerens egne ideer til temaer og regler. Nogle punktlæsende elever vil trives bedst ved, at én eller to lege gentages gennem hele forløbet, mens andre trives fint med skift i aktiviteter.

Det gælder for bevægelsesaktiviteter generelt, at den punktlæsende elev har behov for fysisk guidning og synstolkning til at orientere sig i legene. Der er nævnt eksempler i de følgende beskrivelser. Det er desuden en fordel for den punktlæsende elev, hvis læreren eller en støtteperson har mulighed for at gennemgå bevægelserne med eleven forud for aktiviteten.

Sten-saks-papir - troldeevolutionsleg

I sten-saks-papir evolutionsleg skal eleverne dyste i sten-saks-papir imens de agerer forskellige troldearter: lillebitte nissetrold (knipser og går på knæ) til nærig bjergtrold (gnider hænder og går almindeligt) til Stor og stærk skovtrold (slår sig på overarmen og gør sig stor og bred).

Lydene skal gøre det lettere for den punktlæsende elev, at navigere rundt mellem kammeraterne og finde en makker. Der vil dog alligevel være behov for støtte og en grundig indføring i de forskellige bevægelser, hvor den punktlæsende elev guides på egen krop. Hvis den punktlæsende elev ikke kender sten-saks-papir på forhånd, skal håndtegn og legen i sin grundform også vises til eleven med taktil føring (eleven lægger sin hånd oven på lærerens hånd, imens læreren laver bevægelserne og understøtter med verbal forklaring – eleven mærker bevægelserne og håndtegnene gennem læreren).

Af hensyn til den punktlæsende elev, er det en god idé at begrænse antallet af deltagere, eksempelvis ved at dele klassen i mindre grupper. I denne leg vil grupper på 10-12 elever være passende.

Regler:

Alle starter som små nissetrolde der går på knæ og knipser. Det gælder om at finde og dyste i sten-saks-papir mod en trold af samme art som en selv. Den der vinder dysten mellem to nissetrolde, udvikler sig til en nærig bjergtrold, der gnider hænder. Taberen udvikler sig ikke, men fortsætter legen som lille nissetrold. Igen gælder det om at finde og dyste mod en trold af samme art. Vinderen af en dyst mellem to bjergtrolde udvikler sig til en stor og stærk skovtrold, der slår sig på sin stærke overarm og gør sig stor og bred, mens den leder efter en trold af samme art at dyste imod. Vinderen af dysten mellem to skovtrolde får et point og starter forfra som nissetrold.

Afsæt 5-7 minutter til legen eller aftal, at når en elev har eksempelvis tre point (dvs. når en elev har været igennem alle udviklingstrin tre gange) skal han eller hun gå tilbage til sin plads. På den måde er der en glidende overgang fra leg til ny aktivitet.

Lille trold der er nogen der har taget din guldklump

”Lille trold, der er nogen der har taget din guldklump” er som legen ”Lille hund, der er nogen der har taget dit kødben.”

Af hensyn til den punktlæsende elev er det en god idé at begrænse antallet af deltagere, eksempelvis ved at dele klassen i mindre grupper. I denne leg vil grupper på 5-6 elever være passende.

Regler:

Alle sidder på gulvet i en rundkreds. Læreren vælger en elev, der skal ind i midten og være “trold”. Trolden kryber sammen og gemmer hovedet, så den ikke kan se. Læreren placerer en guldklump på troldens ryg og udpeger en elev i rundkredsen, som skal stjæle guldklumpen. Guldklumpen kan være et viskelæder, en sten, en ærtepose eller lignende. Når guldklumpen er blevet stjålet, siger eleverne i kor “lille trold, der er nogen der har taget din guldklump!”. For at narre trolden, holder de alle hænderne frem foran sig, som om de alle skjuler noget. Trolden vågner og har nu to forsøg til at gætte, hvem der har taget guldklumpen.

Den punktlæsende elev skal guides til at finde kammeraterne. Her kan læreren klappe i gulvet foran en elev ad gangen og sige “her sidder X”, så den punktlæsende elev kan komme nærmere og mærke på kammeratens hænder. Hænderne må selvfølgelig ikke tvinges op.

Blenderen - troldesmoothie

Af hensyn til den punktlæsende elev, er det en god idé at begrænse antallet af deltagere, eksempelvis ved at dele klassen i mindre grupper. I denne leg vil grupper på 10-12 elever være passende.

Regler:

Stå i en rundkreds med god afstand til hinanden. Eleverne siger på skift en ting, som de tror at en trold vil putte i en troldesmoothie (eksempelvis svampe, snegle, nødder, mos, mudder, æbler, sommerfuglesnot, edderkoppetårer, mosevand eller lignende - det er OK med fjollede, fantasifulde ting). Når en elev har sagt en ingrediens højt, italesætter læreren og viser med kroppen, hvordan denne ingrediens samles og puttes i blenderen (eksempelvis æbler, der plukkes højt oppe i et træ eller slimede snegle, der samles op fra jorden). Eleverne gentager bevægelserne. Når der er 5-6 ingredienser i blenderen, sættes låget på (den ene hånd rækkes ind i midten mens den anden hånd lægges ovenpå og holder holder på låget). Blenderen startes med et tryk på næsen og når blenderen kører, drejer børnene rundt om sig selv. Nu skal der smages på smoothien. Dernæst laves endnu en smoothie med 5-6 ingredienser. Fortsæt indtil alle elever har puttet ingredienser i en smoothie.

I denne leg vil det være nødvendigt at læreren meget detaljeret beskriver bevægelserne og at den punktlæsende elev bliver gjort bevidst om, at eleverne skal udføre bevægelserne selv.

Vendespil og “Jeg har … - hvad har du?” med troldeord

Kort med troldeord og billeder følger med dette materiale. Samme kort anvendes til både vendespil og “Jeg har … - hvad har du?”.

Af hensyn til den punktlæsende elev, er det en god idé at begrænse antallet af deltagere, eksempelvis ved at dele klassen i mindre grupper. I denne leg vil grupper på 8-10 elever være passende.

Eleverne arbejder med ord, som de kan anvende i deres skriveproces om trolde. De ser ordene gentagende gange og ordene understøttes af billeder/taktile illustrationer. For den punktlæsende elev, vil det være hele ordbilledet og/eller den taktile illustration, der adskiller et kort fra et andet. Den punktlæsende elev vil kunne mærke forskel på eksempelvis øre og øje, men vil ikke nødvendigvis kunne afkode, hvad der er hvad. Her er det vigtigt at støtte eleven i også at scanne punkttegnene.

Regler - vendespil med troldeord:

Kortene blandes og lægges systematisk på bordet med bagsiden opad. Det er væsentligt at kortene ordnes i kolonner og rækker, og at den punktlæsende elev indføres i denne systematik. Systematikken gør det muligt at tælle/mærke sig frem til de rette kort. Alle spillere skal sige, hvilke kort de vender og hvad der er på kortene. Ydermere vil det hjælpe den punktlæsende elev, at få lov at mærke på modstandernes kort før de eventuelt lægges tilbage i spillet eller lægges til side ved stik.

Spillet spilles som et traditionelt vendespil. En spiller vender to kort pr. tur, hvis disse to kort er ens, er der stik. Hvis kortene ikke er ens, lægges de tilbage i spillet med bagsiden opad. Den spiller der får flest stik har vundet spillet.

Til vendespillet følger en taktil illustration af en trold, som kan anvendes sammen med spillet til at udbygge elevens mentale forestilling om, hvordan en trold ser ud. Den taktile illustration skal gennemgås med den punktlæsende elev og kan understøttes yderligere med lege, der kropsliggør troldens sammensætning - eksempelvis sanglegen “troldemås” som er beskrevet nedenfor.

Regler - “Jeg har … - hvad har du?” med troldeord:

Eleverne får et kort hver og skal gå rundt imellem hinanden. Den punktlæsende elev kan eventuelt følge en støtteperson eller en makker ved at lægge hånden på vedkommendes skulder og dermed blive ført rundt i legen.

Eleverne skal gå rundt med deres kort og mødes to og to. Når et par mødes, siger den ene eksempelvis “Jeg har Ø - J - E, øje. Hvad har du?”. Makkeren svarer og staver ligeledes sit ord højt. Byt kort og find derefter en ny makker. Hvis to mødes og har det samme kort, skal de give hinanden et håndtryk og gå videre.

Sangleg - ”troldemås”

Gennemgå fagterne til sangen med eleverne og fortæl, at de skal lave fagterne, imens I synger. For at sikre, at den punktlæsende elev har mentale forestillinger om begreberne, bør man sætte fokus på ordene og deres betydning. Gennem legen får den punktlæsende elev kropslig erfaring med kropsdelenes placering og nogle af troldens kendetegn.

• Hoved - hænderne på hovedet.
• Skulder - hænderne på skuldrene.
• Mave - hænderne på maven. Skyd maven frem så den bliver stor.
• Mås - hænderne på måsen. Skub måsen tilbage.
• Troldemås - hænderne på måsen og vrik med hofterne.
• Hale - knyttet hånd på halebenet og træk en usynlig hale ud.
• Pels - stryg hånden op ad armen.
• Måske en enkelt tand - peg på egen fortand.

Troldefoldebøger og rullingetrolde af toiletruller

Procesorienteret arbejde med fremstilling af rullingetrolde og troldefoldebøger.

Det kreative, procesorienterede arbejde kombinerer og involverer brugen af finmotorik, taktil sans, og opdagende skrivning. Foldebøgerne giver eleverne ejerskab over skriveprocessen, og skriveprocessen bliver meningsfuld for eleverne. Her lægges vægt på det læringsudbytte eleverne får gennem processen mere end på produkterne i sig selv.

Fremstilling af foldebøger

Materialer:

• Kardus i A4 eller A3 størrelse. Karton kan også bruges. A3 giver mere skriveplads og vil egne sig godt til den punktlæsende elev
• Blyanter og farveblyanter
• Sakse
• Lim
• Perkins-maskine med punktpapir eller Dymo-strimler eller elektronisk punkt-Dymo. På eksemplet ovenfor, er punktskriften lavet med Perkins-maskine på en farvet plastlomme, der er klippet i foldebogens størrelse og limet på

Skriftligt indhold:

Små fagtekster, rim, digte, beskrivende tekster eller fortællende tekster om trolde. Kravene bør konkretiseres og rammesættes for eleverne og tilpasses den enkelte elevs motivation og skriveudvikling.

Eksempler på overskrifter kan være:

• Navn, alder, højde
• Art, føde og levested
• Særlige kendetegn
• Egenskaber
• Bogstavdigt - eksempelvis med udgangspunkt i ordet trold, bjergtrold, skovtrold, stentrold, nissetrold eller i det navn, som eleven har givet sin trold.

Den punktlæsende elev kan producere sine tekster med bogstavbrikker på magnettavlen, som følger med forløbet. Når eleven har skrevet en tekst, er der flere muligheder for hvordan eleven med synsnedsættelse eller blindhed kan få sine tekster ind i foldebogen:

• Skriv elevteksten fra tavlen over på en Perkins-maskine (eleven skriver). Klip punktpapiret til inden det sættes i maskinen, så det passer til foldebogen. En lærer eller støtteperson kan eventuel skrive over punkttegnene med sortskrift, så teksten kan læses af læreren, en makker og af forældrene.
• Skriv elevteksten fra tavlen på en punkt-Dymo, hvorefter Dymo-strimlerne sættes i foldebogen. En lærer eller støtteperson kan eventuelt skrive og tegne med sortskrift, så teksten kan læses af læreren, en makker eller af forældrene. Det er også muligt at skrive på Dymo-tape med en Perkins-maskine.

Fremstilling af rullingetrolde

Forslag til materialer:

• Tomme toiletruller.
• Sticky Base - gummiagtig lim, der er særligt velegnet til eleven med synsnedsættelse eller blindhed, da det er let at dosere og styre. Det føles lidt som en fast “legeslim” der kan formes med fingrene og hæfter som lim. Limen kan købes i de fleste hobbybutikker.
• Limpistol eller Multi Glue gel.
• Garn.
• Stof og kunstpels.
• Piberensere.
• Knapper, perler, rulleøjne.
• Farvet karton og papir.
• Mosgummi.
• Ispinde.
• Dekorationstape.

Kun fantasien sætter grænser for, hvilke materialer, der kan anvendes. Planlæg forløbet i god tid og få eventuelt eleverne til at medbringe ting hjemmefra til en fælles materialebod.

Lad den punktlæsende elev undersøge en rullingetrold og fortæl imens hvordan den ser ud, hvad der er på, hvilke materialer, der er brugt og hvad der sidder hvor på trolden. Introducer derefter eleven til de materialer, der er tilgængelige i klassen. TIP! start med at lave hår, pels og/eller tøj på trolden. Det er lettere at tilføje ansigt, ører, arme, ben og lignende efterfølgende.

Lad så vidt muligt den punktlæsende elev selv klippe, lime og male. Guide i stedet eleven uden at tage over.

Mundtlig præsentation

Inviter til udstilling og fremvisning af trolde og foldebøger.

Lav små stationer på elevernes egne pladser og lad halvdelen af klassen gå rundt og se på trolde, mens den anden halvdel bliver på deres plads og fortæller om deres trold, til dem der kommer forbi. Byt derefter. Man kan også invitere parallelklassen, en yngre klasse eller forældrene til at komme og se og høre om troldene på samme vis. Alternativt kan eleverne præsentere deres trold på skift i mindre grupper uden at gå rundt i klassen eller bare to og to.

Inspiration til det videre arbejde med inkluderende undervisning

Kim og mus - lydret læsning med dukketeater

Et forløb, der tager udgangspunkt i bogen ”Kim og mus” fra serien ”Læs Lydret”. Eleverne skal arbejde med teksten og lave dukketeater ud fra bogens handling. Derefter skal eleverne selv digte og skrive en historie om Kim og mus.

Punktlæsende elever har brug for genstande og taktile materialer for at få de samme informationer, som elever uden alvorlig synsnedsættelse får ved at se på illustrationerne i bøger. I dette materiale er der et sæt figurer til bogen ”Kim og mus”. Det anbefales, at der til andre forløb i størst muligt omfang suppleres med genstande, der kan understøtte læringen hos eleverne på samme måde det er forsøgt vist her.

Før læsning

Gennemgå bogen med klassen. Tal om bogens forsidebillede, titel, forfatter, personer mv. for at skabe et godt udgangspunkt for læseforståelsen. Brug figurerne fra materialet til at understøtte forståelsen hos den punktlæsende elev.

Under læsning

Læs bogen højt for klassen imens eleverne følger med i teksten. Forklar på hver side, hvad billederne viser og lad den punktlæsende elev mærke de figurer, der passer til.

Efter læsning

1. Sæt eleverne i par og lad dem genfortælle historien med hjælp fra figurerne.
2. Lad eleverne arbejde parvis med at skrive sætninger eller historier om Kim og mus. Den punktlæsende elev kan skrive med bogstavbrikkerne på magnettavler eller på en stor vægtavle sammen med en makker.
3. Lad eleverne omdanne deres sætninger til scener eller dukketeater med figurerne.

Anvend eventuelt kopiark til elever uden alvorlig synsnedsættelse, med billeder af figurerne fra bogen, som de kan klippe ud og lave dukketeater med.

Lav en tingtaske til hvert forløb

Lav en tingtaske med forskellige genstande, der knytter sig til et givent forløb, eksempelvis skovl, urtepotte, solsikkefrø, blomsterpind til et forløb om såning eller figurer, der knytter sig til en tekst eller bog som i Kim og mus.

Tingtasken kan også tænkes ind i aktiviteter som:

• Beskriv en ting fra ting-tasken uden at kunne se den og lad makkeren gætte hvad det er.
• Kimsleg.
• Find to ens.
• Kategorisering og over-/underbegreber. Eksempelvis “hvad passer ikke ind” eller "hvad passer sammen".
• Find forskelle og ligheder.

Skriveoplæg med udgangspunkt i fælles oplevelser med kropslige og taktile erfaringer

• Spis noget og lav en foldebog (skriv om smag, duft, form, vægt, overflade…)
• Plant noget (skriv om processen: det skal du bruge, sådan gør du, daglig rapport)
• Leg noget (beskriv en oplevelse eller følelse)

Digitale læringsmidler: Video og podcast

Til denne vejledning er produceret følgende digitale læringsmidler:

Video-materiale

• Video 1: Afkodningsteknik ved punktlæsning
• Video 2: Teknikker for linjeskift ved punktlæsning
• Video 3: Skabe overblik over bogen som punktklæser

Podcast-materiale

• Podcast: Danskundervisning og inklusion af elever med alvorlig synsnedsættelse

    Download udskrift (Word)